Ny kampagne fra BørneCancerFonden

Vi ved, at det er afgørende for den fortsatte udvikling inden for børnekræftområdet, at vi fra Børnecancerfondens side kan bidrage med økonomisk støtte til de mange forskningsprojekter, der er essentielle for øget overlevelse og færre bivirkninger og senfølger hos dem, det hele handler om – nemlig børnene.

Derfor starter vi i dag en kampagne, der gennem en emotionel fortælling beskriver, hvad det vil sige at have børnekræft, hvor hård processen er – og naturligvis, hvorfor der er behov for, at vi som voksne er ”en styrke for børnene”

Tre forskellige kræftsyge børn viser, at SuperSnøren er det håndgribelige bevis på de umenneskelige, hårde behandlingstrin og oplevelser, som børnene må stå igennem for, måske, at blive raske.

Kernebudskabet er derfor:
Børn med kræft har brug for os voksne. Støt Børnecancerfonden.

I er vigtige partnere for Børnecancerfonden og I skal naturligvis høre om kampagnen før den vises på TV fra i dag.

Kampagnefilmene, som I kan se her på YouTube:

En styrke for børnene – Sia 37 sek.
https://www.youtube.com/watch?v=dZ7G63cCafA

Sias SuperSnøre – 31 sek.
https://www.youtube.com/watch?v=UtKe8Mr5B7Y

Bertrams SuperSnøre – 23 sek

https://www.youtube.com/watch?v=J1QBt0uMf8Q

Carolines SuperSnøre – 47 sek

https://www.youtube.com/watch?v=9ElTmxh-q_0

Filmene vises på TV3’s kanaler fra idag mandag den 26/8.

Vores mål er, at kampagnen vil understøtte det vigtige arbejde for børn med kræft og deres familier, og vi håber, at I har lyst til at dele kampagnefilmen og de opslag, der kommer på Børnecancerfondens sociale medier.

Tak, fordi I er en del af styrken for børn med kræft.

Marianne Benzon Nielsen
Direktør