4. etape afviklet

Tirsdag gik startskuddet til 4. etape i Danmark Rundt Team Bodenhoff. Fra Viborg til Herning.

Det var en dejlig oplevelse at være tilbage i Andelskassen i Viborg, hvor vi traditionelt starter 4. etape, som går mod Silkeborg. Det blev også en indbringende morgen, hvor man havde afholdt auktion over 2 barstole og sammen med ‘det løse’ fra Andelskassen, modtog vi 5.000 kr, og samtidig fik vi solgt mere end 20 lodder, et armbånd og lidt vin.

Vibeke og Tage havde taget turen fra Andelskassen i Hammershøj for at møde os og sammen med Kåre fra Andelskassen havde vi en hyggelig morgen.

Tusind tak for opbakningen til Andelskassen.

På dagens 4. etape gjorde vi holdt i Silkeborg hos en god samarbejdspartner, til Sparinvest, ‘Kun Det Bedste’ ved Søren Andersen.

Her fik vi lækre hjemmelavede sandwich, som hans personale havde stået for.

Også en lækker champagne mærket Henry Gireau modtog, og den vil vi nyde på vores vej videre.

Vores protektor, Michael V Knudsen kom direkte fra træningen i BSV og hilste på os. Tak Knudsen og Søren for en hyggelig frokostpause.

I denne periode hvor vi cykler frem til-og med på lørdag, donerer Kun Det Bedste 50kr pr ordre. Så flot så tusind tak.

Vi blev modtaget af skoleelever fra Herning, som kørte med ind de sidste 5 km til Vestjysk Bank i Herning.

Om aftenen var der middag på hotel Eyde hvor Lone Nissen trakterede med lækker mad og vin. Plus vi modtog et beløb på 10.000 kr.


Det var en smuk morgen i Viborg, da vi startede ud fra Palads Hotel, hvor vi overnattede igen i år, for at gøre klar til 4. etape.

Den obligatoriske EPO blev indtaget og herefter skulle vi i Andelskassen, hvor vi blev modtaget af et veloplagt personale. Her havde man afholdt auktion på 2 barstole, hvilkrt betød et flot beløb til Børnecancerfonden. Vi fik også solgt en masse lodder og efter flere taler og et hyggeligt morgenmøde kunne vi begive os af sted efter planen kl 9.15 mod Silkeborg.

I Silkeborg havde vi aftalt at mødes med Søren Andersen, som driver virksomheden ‘Kun Det Bedste’. Tjek denne af på nettet. Her findes lækre chokolader, vin og spiritus og mange lækre gaveting. I denne uge hvor vi cykler, har ‘Kun Det Bedste’ valgt at donere 50 kr. pr ordre. Super flot.

Sørens personale havde lavet lækre sandwich og stilet masser af energidrik frem til os, så det var bare om at nyde det. Og det gjorde vi. Vores protektor, Michael V. Knudsen kom også forbi lige efter træningen i BSV BJERRINGBRO SILKEBORG og hilste på og spiste med. Dejligt, når en protektor engagerer sig på denne måde.

Tak til ‘Kun Det Bedste’ og Michael V Knudsen.

Vi cyklede efter en god frokost videre til Hammerum uden for Herning.

Her stod 65 børn og unge klar til at cykle de godt 5 km med ind til Vestjysk Bank i midtbyen, hvor Jørgen. Nissen og Henrik Lykke tog imod os sammen med City chef Allan Kristensen og Lone Nissen. Her blev der serveret pizza i lange baner og masser af vand og cola. Det blev en dejlig afslutning på en super cykeltur i det smukke Jylland med glade, sultne og stolte børn.

Tirsdag aften var vi inviteret på Hotel Eyde hvor vi overnattede. Her stod Lone Nissen og hotel Eyde for en lækker middag og gode vine. Og til lejligheden havde Jan Nielsen medtaget sin guitar og underholdt med nogle gode sange.

Kulminationen på dagen endte med, at de 3 engagerede i vores ankomst til Herning, Jørgen Nissen, Allan Kristensen og Jørgen Nissen  samlet donerede et beløb til Børnecancerfonden.

Sikken en dejlig dag  og aften. Tusind tak til alle – ikke mindst de mange cyklende børn, som var med til at gøre en forskel. Vi prøver, som Jan Nielsen sagde i aftes, at Danmark Rundt Team Bodenhoff tager patent på sloganet: Børn hjælper børn!

For børn har vi mødt mange af på  vores tur, og det er så bekræftende og rørende. Onsdag møder vi flere 🙂

Tak for endnu en dejlig dag til alle involverede.