1. etape (Kongeetapen) Lørdag den 20. august 2022 fra kl 07.30 hos Trio Biler, Energivej 22, 2650 Ballerup
Her cykles fra Trio Biler, Energivej 22, 2650 Ballerup til Krudtværkstorvet, Frederiksværk
Program:
Morgenmad fra kl. 07.30 – 08.45 for alle tilmeldte. Tilmeld dig hos Trio Biler i Ballerup.
Afgang kl. 09.00 fra Trio Biler – cykelholdet kører mod Frederiksværk med blandt andre fodboldspillerne og 2 af vores protektorer i spidsen, Kim Vilfort og Mark Strudal.
Ankomst Argon 18/pitstop kl. 10.00.
Afgang til Frederiksværk kl. ca. 10.30 med Pitstop i Strø og senere i Kregme.
Ankomst ca. kl. 11.50 til Cirkel K. i Kregme.
Her venter blandt andre borgmester Steffen Jensen, som vil kører med op over Thors Bakke og ned til byen, hvor han vil holde velkomsttale kl. 12.45.
Program på Krudtværkstorvet ca. 10.30 – 13.00
• Gigi, Rask og Taube spiller country-ørehængere på scenen
• Gigi, Rask og Taube stopper med at spille kl. 12.45. Og hele arrangementer starter ca. kl. 10.30, hvor der vil være hoppeborg, popkorn og slush ice til børnene.
Julemanden kommer også på besøg, og samtidig vil vi få besøg af mejeriet Øllingegaards produktvogn med smagsprøver etc. Vi forventer også at Bakery By Jørgensen udstiller smagsprøver med videre.
Der vil være mulighed for køb af vand og øl på Krudtværkstorvet.
• Der vil også være mulighed for at donere penge, og måske få fat i Team Bodenhoffs t-shirt (kun voksne størrelser) og/eller et årskrus 2022.
TRIO BILER
Sammen cykler vi til fordel for børn med kræft og deres familier
Vi, hos Trio Biler, støtter igen i år – 2022 – op om Danmark Rundt Team Bodenhoff. En hjertesag, vi er glade for at støtte op om, er stolte over og taknemmelige for at være en del af.
Danmark Rundt har gennem tiden – afslutningsvist – cyklet over målstregen i Frederiksværk. Dette er ikke tilfældet denne gang. I år bliver Frederiksværk, Claus Bodenhoffs hjemby, målet for stålhestene på første etape, hvor vi sammen cykler fra Trio Biler i Ballerup lørdag d. 20. august 2022.
På turen fra Ballerup til Frederiksværk, cykler to af Team Bodenhoffs protektorer med igen, nemlig de tidligere fodboldspillere, Mark Strudal og Kim Vilfort. Direktør i Børnecancerfonden, Marianne Nielsen, vil også være med os.
Vi donerer 150 kr. for hver person, der sammen med os, cykler fra Trio Biler på cykelløbets første etape
Vi donerer 150 kroner for hver person, der sammen med Trio Biler cykler med på første etape af Danmark Rundt – en strækning fra Ballerup til Frederiksværk.
Alle pengene går ubeskåret til Børnecancerfonden, hvorfor vi håber, du, i fællesskab med os og resten af holdet, vil gøre noget ekstra ved at sætte fødderne i pedalerne og sammen skabe håb for familier med kræftramte børn.
Vi mødes i vores forretning i Ballerup, Energivej 22, lørdag den 20. august kl. 7:30, hvor både børn og voksne er velkomne. Vi vil sørge for morgenmad og være med til at skabe de bedste forudsætninger for en god start på den første etape.