Ny sang på gaden
Danmark Rundt Team Bodenhoff er utroligt taknemmelige og glade for den vidunderlige sang, som musiker, Anders Brandt har skrevet til os.
Denne sang er ikke bare et musikalsk værk, men en gave, der symboliserer vores 10-års jubilæum som engagerede en masse mennesker, som ønsker at gøre en forskel for børn, der kæmper med deres kræftsygdom. Det er en gave, der rummer håb, varme og styrke – alt det, vi sammen står for.
Tak til Anders Brandt, der har lagt sit hjerte og sin musikalske talent i denne sang. Tak til Søren Sebber Larsen, som har bidraget som producer med indspilningen i sit musikstudie.
Vi er også meget glade for, at de børn der har været og lagt stemmer til koret, og givet deres energi til sangen, som betyder så meget for os, at have den som en del af projektet.
Sangen er mere end bare en melodi og en sang – den er et stærkt budskab om fællesskab, håb og støtte. Den fortæller historien om, hvordan vi har samlet kræfter igennem årene, og hvordan vi har gjort en forskel for børn med kræft og deres familier i Danmark og i Grønland. Sangen er et symbol på, at selv i de sværeste tider kan vi finde glæde og overskud sammen – og det er netop det, vi ønsker at give til børnene.
Vi håber, at sangen vil sprede sig vidt og blive hørt i det danske musikrum, her også meget gerne i radioen og på de mange musikplatforme, og røre hjerterne hos alle, der lytter.
Alle pengene, der kommer ind fra sangen, vil gå til børn med kræft og deres familier – en utrolig vigtig sag. Og hver en krone går ubeskåret til børnene i Danmark og i Grønland og deres familier via Børnecancerfonden.
HØR SANGEN
SANGTEKST